Flammegruppen

Flammegruppen

– KFUM-spejderne i Stavtrup

Tropspejdere

Tropspejderne er i gang med aftensmad.

Tropspejderne er i gang med aftensmad.

Går du i 6. – 8. klasse kan du blive tropspejder.

Som tropspejder får du nogle år, hvor du får mere og mere ansvar. Disse år byder helt sikkert på både sjove og udfordrende oplevelser, hvor der dog altid står en tropleder klar til at hjælpe. Spejderne får mere medbestemmelse og indflydelse på, hvad spejderåret skal gå med, men samtidig forventes det, at spejderne begynder at tage ansvar og bl.a. selv planlægge møder.

I troppen arbejder vi oftest i patruljer. Patruljer er mindre grupper á 4-6 spejdere – disse er faste for et halvt eller et helt spejderår ad gangen. Gennem arbejdet i patruljerne skulle spejderne gerne lære, at “ingen kan alt, men alle kan noget”, og at de i samarbejde kan klare så godt som alt.

Tropspejdere Den første onsdag i hver måned har vi patruljemøde, hvor spejderne selv i patruljerne har bestemt og planlagt mødet. De resterende møder i løbet af spejderåret planlægges og afholdes af troplederne – indholdet af disse møder er dog i stor grad også præget af spejdernes egne ønsker.

Når du bliver tropspejder, åbnes også muligheden for at komme på kurser og en masse natløb og ture, der bl.a. arrangeres udenfor gruppen. Et godt sted at starte med at kigge, hvis du gerne vil på kursus eller finde et andet godt arrangement, er KFUM-Spejdernes kalender på: https://spejdernet.dk/spejderliv/kalender/

Troppen mødes hver onsdag i spejderhuset kl. 19.00-20.30.
Fra tid til anden afholder vi dog også spejdermøder andre steder i omegnen.

Program

Hos tropspejderne har vi et mødeprogram, hvor du kan holde dig orienteret i, hvad der sker fra møde til møde. Du kan se programmet her.

Hvis du kunne tænke dig at blive tropspejder, så kontakt Anders Vestergaard Christensen (se kontakt nederst).

Ledere

 

Louise Hørup

Louise Hørup
Trop- og Seniorleder

 

Niels Moselund

Niels Moselund
Junior- og tropsassistent

Image.jpeg

Anders Vestergaard Christensen
Tropleder

Kontakt

Anders Vestergaard Christensen

Mobil: 20 46 50 58

Mail: Anders170468@gmail.com