Bævere
Bævergrenen er den yngste gren i Flammegruppen og daterer sig tilbage til den 18. august 2021.
Bævere lever i familier, og det gør de også hos os. Vi er en stor familie til at begynde med, og vi løser opgaverne sammen.
Bæverloven siger: “Bævere leger sammen, bævere arbejder sammen og bævere holder sammen”. Bæverfar og de andre voksne bævere forsøger at tænde spejderånden i vores yngste spejdere ved at lave en masse gak og løjer i området omkring spejderhuset.
Bæverne vil blive mildt udfordret til at løse udfordringer selv, mens de store bævere nænsomt forsøger at pege dem i den rigtige retning. Learning by doing og learning by burning følges ad – det er ok at fejle – det lærer vi af, og vi hjælper alle hinanden i mål.
Der bliver masser af bål og snacks ved bålet blandet ind i vores møder – og der bliver kreative udfordringer og fysiske udfordringer … i bæver-skala.
Bæverne mødes hver onsdag fra kl. 16.30-18.00.