Flammegruppen

Flammegruppen

– KFUM-spejderne i Stavtrup

Praktisk

Kontingent

Det koster 400 kr. halvårligt at være fuld medlem af Flammegruppen. Kontingent for familiespejdere og rovere er 200 kr halvårligt. Der bliver opkrævet kontingent i september og februar.
Kontingentet dækker materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen m.m.
Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring, når du er til spejder.

Alle vores voksne ledere er frivillige og ulønnede.

Hvis dit barn gerne vil være spejder, men pengene er små, kan du søge om at få en friplads.

Børneattester og samværsregler

Der er indhentet børneattest på alle ledere og medhjælpende medlemmer over 15 år.

I januar 2018 udarbejdede Flammegruppen samværsregler, som alle ledere og medhjælpere bliver bekendte med ved start.

Uddeling af kirkeblade

Flammegruppen står for at uddele kirkeblade i Ormslev Sogn. Find information og ruter her.

Uniformsvejledning

Det kan til tider være svært at finde ud af, hvor, de mærker spejderne får, skal placeres på uniformen. Se mere her.

Køb af spejdergrej

Du kan købe spejdergrej online hos 55Nord. I spejderhuset har vi nogle gange noget brugt spejdergrej, vi sælger ud af. Læs mere her.

Pakkeliste

Når vi skal på spejderlejr eller overnatning, er det mange ting, vi som spejder skal medbringe. Se en pakkeliste her.

Mails fra medlemsservice  

Som medlem af Flammegruppen kan lederne tage kontakt til både spejdere og forældre via mails fra  medlemsservice. Disse mails kan dog godt ende i spam-boksen, og du skal derfor være opmærksom på at tjekke denne jævnligt. Læs mere om medlemsservice her.

Nyttige links

Tag et kig på denne side og lær en masse spændende om KFUM-spejderne og Flammegruppen.

 

Nyheder